Viden

Cases, guides og inspiration, der gør dig klogere på mulighederne for medejerskab i vedvarende energiprojekter.

På denne side samler vi rapporter og guides, der skal give inspiration til borgere, lokalsamfund, kommuner og virksomheder, der ønsker inspiration til, hvordan grøn energi kan forankres lokalt med større demokratisk indflydelse.

Du kan blandt andet finde viden om, hvordan man starter et lokalt energiprojekt, hvilke modeller for medejerskab der findes i praksis, samt konkrete erfaringer fra lokalsamfund over hele landet, der allerede har arbejdet med fælles ejerskab til grøn energi.

Rapport

Når borgerne ejer omstillingen

Når borgerne ejer omstillingen samler erfaringer og konkrete modeller for lokalt medejerskab i vedvarende energi produktion. Gennem cases fra hele landet viser rapporten, hvordan lokalsamfund gennem energifællesskaber, vindmøllelaug og samejemodeller med andelsselskaber og professionelle udviklere kan få medejerskab af sol-, vind- og varmeløsninger.

Rapporten henvender sig til borgere, lokalsamfund, kommuner og virksomheder, der ønsker inspiration og viden om, hvordan grøn energi kan forankres lokalt med større demokratisk indflydelse, lokal værdiskabelse og folkelig opbakning.
Guide

Grøn energi på danske løn- og arbejdsvilkår

Råd og vejledning til bygherrer om ordentligevilkår i vedvarende energiprojekter.

Hvordan sikrer man som bygherre, at et vedvarende energiprojekt opføres på ordentlige løn- og arbejdsvilkår? Denne guide giver konkrete råd til energifællesskaber, vindmøllelaug og andre lokale projekter om, hvordan de kan styrke den lokale opbakning ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår, når nye energianlæg skal opføres.

Netværk og vejledning

Er du allerede en del af et VE-projekt – eller en initiativgruppe? Og ønsker du at modtage vejledning, eller tilgå ERFA netværk? Så skriv dig op her for at blive kontaktet af os.

Under ‘besked’ må du gerne skrive lidt om, hvad du er interesseret i, og hvor i processen med at etablere et energifællesskab I er.